Den virtuelle skole
Hvor du end er, kan du på en effektiv og spændende måde lære at forstå, tale, læse og skrive dansk. Det sker gennem Netdansk, en moderne undervisningsform for dig, der modtager Danskuddannelse 3.
Netdansk er undervisning online. Et tilbud, der giver dig den ultimative fleksibilitet. Med en lang række faciliteter etablerer Netdansk den virtuelle skole med det virtuelle klasserum, der alene eksisterer gennem det indhold, som undervisere og kursister fylder det med.
Konkret er Netdansk opbygget i semestre og perioder. Et semester strækker sig fra januar til juni eller fra august til december. Du kan blive optaget på hvilket som helst tidspunkt i et semester.
Hvert semester består af en række perioder med hvert sit tema. En periode strækker sig typisk over tre uger. Tema for perioderne bliver besluttet i samarbejde mellem dig og din lærer. For de første to moduler vil der dog være tale om faste temaer, men med mulighed for at variere indhold og opgaver.
Hvis du har lyst til at se nærmere på vores virtuelle skole, så besøg venligst www.netdansk.eu
Du er også velkommen til at kontakte os på 76 10 63 75 eller skrive til Lone Kruse, lk@laerdansk-sydvest.dk







