Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Lærdansk Nyborg er en del af Danmarks største netværk af sprogcentre.

Vi underviser og kvalificerer udlændinge i det danske sprog.

Gennem danskundervisningen bliver vores kursister også mere fortrolige med det samfund, som de for en kortere eller længere periode er en del af.

Lærdansk Sprogcentre hører under den private, humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp og dens arbejde for en bedre integration af udlændinge i Danmark.

 

INTRANET Kursist
INTRANET Personale

 

 

 

Den virtuelle skole

Hvad enten du befinder dig i Krakow eller Kerteminde, Timbuktu eller Thisted, så kan du på en effektiv, involverende og spændende måde lære at forstå, tale, læse og skrive dansk. Det sker gennem Netdansk, en moderne undervisningsform for dig, der modtager Danskuddannelse 3.

Netdansk er undervisning online. Et unikt tilbud, der giver dig den ultimative fleksibilitet. Med en lang række faciliteter som Forum, Webkonference og Private beskeder etablerer Netdansk den virtuelle skole med det virtuelle klasserum, der alene eksisterer gennem det indhold, som undervisere og kursister fylder det med.

Konkret er Netdansk opbygget i semestre og perioder. Et semester strækker sig fra januar til juni eller fra august til december. Du kan blive optaget på hvilket som helst tidspunkt i et semester.

Hvert semester består af en række perioder med hvert sit tema. En periode strækker sig typisk over tre uger. Tema for perioderne bliver besluttet i samarbejde mellem dig og din lærer. For de første to moduler vil der dog være tale om faste temaer, men med mulighed for at variere indhold og opgaver.

Hvis du har lyst til at se nærmere på vores virtuelle skole, så besøg venligst www.netdansk.eu