Når vi rekrutterer medarbejdere prioriterer vi høj faglighed og medarbejderudvikling.
Alle lærere skal have gennemført uddannelsen ’Underviser i dansk som andetsprog for voksne’. Lærdansk finansierer uddannelsen for nye lærere og uddannelsen skal tages inden for de første tre års ansættelse.
Alle ledere skal have Integrationsministeriets lederuddannelse og løbende deltage i efteruddannnelse.
Via overenskomsten har alle lærere ret og pligt til en uges individuel kompetenceudvikling om året.
Normer for samarbejde
I Lærdansk har vi fire samarbejdsnormer, som vi følger op på i årlige MUS-samtaler og virksomhedsplaner.
• Vi stoler på hinandens kompetencer og professionalisme
• Vi inddrager hinanden i udviklingsprocesser
• Vi sørger for at udvikle os fagligt
• Vi inddrager hinanden i arbejdsprocesser og interesserer os for den enkeltes arbejdsopgaver og for det samlede resultat.
